Hud:

FCI Standard

Nr 49

27.05.2015 (EN)

(ORG 03.11.2014)

FINSK SPIDS

(SUOMENPYSTYKORVA)
Oprindelsesland: Finland

Anvendelse:

 

Jagthund primært for skovfugle, men også til mindre rovvildt, vandfugle og elge. En ivrig jæger, ret selvstændig, men samarbejder godt under jagten og markerer vildtet ved at give hals
 

Klassifikation:

 

 

FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type),
Sektion 2 (Nordiske jagthunde).
Med brugsprøve (kræves kun for Sverige, Norge og Finland)
 

Historie:


 





 

Racens oprindelse kendes ikke, men man ved dog, at hunde af samme type som Finsk Spids allerede for hundreder af år siden blev brugt til jagt på al slags vildt over hele Finland. Oprindelig var hovedformålet at udvikle en hund, som gav god hals af vildt i træerne, og som også var smuk. Da optagelse i avlsregisteret begyndte i 1890’erne, fandt man eksemplarer med ensartet udseende og samme brugsegenskaber - hovedsagelig i de østlige og nordlige dele af landet. Den første standard blev fastlagt i 1892. Den første udstilling for racen blev afholdt samme år, og den første jagtprøve på fugl i 1897. I dag er racen meget almindelig i både Finland og Sverige. Den er blevet udviklet fra den oprindelige bestand og er en væsentlig del af finsk kultur. Den blev udnævnt til Finlands nationalhund i 1979. Efter en aftale mellem Den Finske Kennel Klub og The Russian Cynological Federation i 2006 blev Karelsk-Finsk Laika og Finsk Spids slået sammen til en race. Denne nye race følger standarden for Finsk Spids. 
 

Helhedsindtryk: Under middelstørrelse, næsten kvadratisk. Af bygning er den tør og stram og har en god rejsning.
Proportioner:
 

Kropslængden har samme mål som skulderhøjden, og brystdybden er en smule mindre end den halve skulderhøjde. Forholdet mellem næseparti og skalle er omtrent som 3 til 4. Skallen er lidt bredere end lang, og den har samme bredde og dybde.
 

Temperament: Livlig, energisk, modig og beslutsom. Kan være lidt reserveret over for fremmede, men aldrig bidsk.
Hoved:  

Skalle

 

Set fra oven er den ægformet og bliver gradvis bredere mod ørerne, hvor den er bredest. Set forfra og i profil er skallen ganske let konveks. Skallens og næsepartiets overlinier er næsten parallelle. Pandefuren er kun let udtalt. Øjenbrynsbuerne og nakkeknuden er kun let synlige.

Stop:

Ikke særlig udtalt. Vinklen mellem næseryg og skalle er tydeligt markeret.

Næse:

Ret lille, kulsort

Næseparti:

Smalt og tørt, set fra oven og i profil tydeligt smallere udefter. Næseryggen er lige. Underkæben ses tydeligt.

Læber:

Stramme, ret tynde og tæt sluttende. Godt pigmenterede.

Kæber, bid:

Kæberne er stærke. Tænderne er veludviklede og symmetriske. Normalt tandsæt med tæt saksebid.

Kinder:

Kindbensbuerne er en smule fremtrædende.

Øjne:

Middelstore og mandelformede, let skråtstillede og foretrækkes mørke. Udtrykket er livligt og opmærksomt.
Ører: Ret højt ansatte, altid opretstående. De er ret små, spidse, meget bevægelige og dækket med fine hår.
Hals:
 
Muskuløs. Den virker ret kort hos hanner på grund af den tykke halskrave, Hos tæver er den middellang. Ingen løs hud ved struben

Krop:

 
Manke:

 

 

Veldefineret, især hos hanner

 

Ryg:  Temmelig kort, lige og muskuløs
Lænd: Kort og muskuløs
Kryds  Middellangt, veludviklet og let skråtstillet
Bryst:  Dybt, når næsten til albuerne, ikke særlig bredt. Ribbenene er let hvælvede. Forbrystet er normalt udviklet – men ikke særligt fremtrædende.
Underlinie: Ganske let optrukken bug
Hale: Fra ansætningen buet kraftigt fremover tæt langs ryggen, derfra nedefter og lidt bagud trykket ind mod overlåret, således at halespidsen når midten af overlåret. Hvis halen rettes ud, kan den næsten nå ned til haseleddet.

Lemmer:

 
Forpart:

 

Generelt: Set forfra er forbenene lige og parallelle med middelkraftig benstamme. Overarmen er lidt kortere end skulderbladet og underarmen.
Skuldre: Faste, meget bevægelige og ikke ret skråtliggende
Overarm:  Lidt kortere end skulderbladet. Let skråtstillet og stærk.
Albuer: Placeret foran en lodret linie fra skulderbladets højeste punkt og vender lige bagud.
Underarm: Moderat kraftig og lodret
Mellemhånd:  Af middel længde, let skråtstillet og bevægelig
Forpoter: Runde kattepoter med tæt sluttede og godt hvælvede tæer. Trædepuderne er elastiske og altid sorte. Deres sider er dækket af et tæt hårlag.

  Bagpart:

 

Generelt: Stærke bagben, der set bagfra er lige og parallelle med moderat vinkling og moderat knoglekraft. Overlåret er en smule længere end underlåret
Overlår:  Middellangt, ret bredt og med veludviklede muskler
Knæ: Vender lige fremad, moderat vinklet
Underlår: Muskuløst
Haseled : Moderat lavt ansat og vinklet
Mellemfod: Ret kort, stærk og lodret.
Bagpoter: Lidt længere end forpoterne, men ellers som disse
Bevægelse:

 

Let, jordvindende og ubesværet. Skifter let fra trav til galop, som er hundens mest naturlige gangart. Benene føres parallelt. Når hunden sætter af sted efter vildt, slår den næsten eksplosivt over i en hurtig galop.
Hud: Stramt tilliggende overalt – uden rynker

Pels:

 
Hårlag:

 

 

Ret lang på kroppen, mere eller mindre udstående, mere stift på hals, skulder og ryg. På hoved og ben, undtagen bag på bagbenene, er det kort og fladtliggende. De stive hår på skuldrene, især hos hanner, er tydeligt mere lange og grove. På baglårerne (bukser) og på halen er pelsen lang og tæt. Underpelsen kort, blød og tæt og af lys farve.
Farve: Pelsen på ryggen er rød eller gyldenbrun. Der foretrækkes en klar farve. En lysere nuance ses indvendig i ørerne, på kinder, strube, bryst og bug, på indersiden af benene, bag på lårene og på halen. En lille hvid plet på brystet og små, hvide aftegninger på poterne er tilladt.
Størrelse: Skulderhøjde: Hanner 44-50 cm
Tæver: 39-45 cm
Idealhøjde: Hanner: 47 cm
Tæver: 42 cm

Fejl:

 

 

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende og dens evne til at udføre sit oprindelige arbejde.

• Manglende tænder (undtagen PM1 og M3)

 

Diskvalificerende fejl:







 

• Aggressive og for sky hunde
• Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
• Ører ikke opretstående
• Næsen ikke sort
• Lyst gule øjne eller "wall" øjne
• Over- eller underbid
• Kroget hale
• Store hvide aftegn på bryst og/eller hvide sokker
• Tydeligt afvigende farver fra basis-farven
• Bølget eller krøllet pels
• Størrelser uden for det i standarden beskrevne
• Op til flere manglende tænder

Bemærk: • Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
• Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 27. maj 2015
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
JULI 2015
 ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 2009 ¤ ¤ ¤