Finsk spids

  Som nypudset ædelt metal lyser den finske spids op overalt, hvor den færdes. Farven er klar rødbrun eller gulligrød med et usædvanligt varmt skær, som ikke findes hos ret mange andre racer.

I sit hjemland, Finland, kaldes racen suomenpystykorva. Direkte oversat betyder det finsk spidsøret hund. Formentlig er stamfaderen til den finske spids den samme, som har dannet grundlag for racerne norsk buhund og norbottenspids. I tidligere tid var racen både brug som vagthund, familiehund og jagthund på alle slags vildt, også bjørn og elg. Senere specialiseredes den til en særlig form for jagt på fuglevildt. Ved hjælp af sit blik og en kraftig gøen fastholder den fuglen, som ‑den forinden har skræmt op i et træ.

Denne finske nationalrace var i slutningen af det 19. århundrede alvorligt truet. En gruppe mennesker satte sig derfor som mål at redde racen og skabe en god jagthund, som skulle være i besiddelse af den oprindelige karakteristiske skønhed og gode intelligens. Det materiale, man arbejdede med, var uens og meget forskelligt fra den race, vi kender i dag. Det første udkast til racebeskrivelse fik man ved grundlæggelsen af Finsk Kennelklub i 1889. Et af de største problemer var at samle de gode hunde sammen. Det var derfor en stor hjælp, da man i 1891 for første gang afholdt en hundeudstilling og herunder kunne Præmiere de første 4 hanner og 1 tæve.

Et stadigt stigende krav til jagtprøver, som kunne bedømme hundenes jagtduelighed, blev indfriet i 1897, og Prøverne har lige siden været afholdt flere gange om året.

Den første rigtige racebeskrivelse kom i 1892 og efterfulgtes allerede i 1897 af en ny, som forandrede den finske spids meget. Fra oprindelig at være en ræveagtig, langstrakt traver blev den til en mere kvik kvadratisk bygget type. Indtil 1920 havde man optaget ukendte hunde i racen, men nu begyndte en renavling af det kendte materiale, og i 1946 kunne racestandarden godkendes.

Allerede i 1920 var de første eksemplarer kommet til England, og den smukke, harmoniske spids vandt hurtigt indpas mange andre steder. De nordiske lande, Mellemeuropa, Australien, USA, Canada og New Zealand er blot nogle af de lande, hvor den findes i dag.

De første kendte importer af finske spidser i Danmark registreredes i 1959. Fra 1976 har racen med stor dygtighed været Opdrættet af Käthe Valsted, Korsør.

I Danmark er den finske spids kun brugt som selskabshund, men den har et meget veludviklet jagtinstinkt, som også her kunne bruges til jagt på fugle og mindre pelsvildt. Ifølge dens natur elsker den at færdes i skoven, hvor den bør holdes i snor, da den ellers vil jage. Især ræv og egern viser den stor interesse for.

En finsk spids er en meget livlig og vagtsom hund, som på grund af sin oprindelige anvendelse har let til gøen.Racen er ikke aggressiv uden grund, men fuldstændig underkaster den sig hverken mennesker eller egne artsfæller‑ Uden at opføre sig dumdristigt kan den ofte være skarp over for selv meget større modstandere. Det er en fantastisk god vagthund, som trofast og modigt beskytter dem, den holder af og udviser en reserveret mistænksom holdning over for fremmede.

Den finske spids kan uden større vanskeligheder tilpasses det moderne samfund, men vil foretrække at bo, hvor den kan tilbydes udendørs ophold en del af dagen. Plejen består af kort varig daglig børstning, men hunden behøver kun sjældent at bades.